18.5.2022 – Husk tilmelding til Hos Walter matchen

 

Matchen spilles på søndag, den 22. maj med gunstart kl. 9.00.

Der spilles i 3 rækker. A rækken spiller Slagspil, B og C rækken spiller Stableford.

Matchledere Claus Hougaard & Jacob Rosendahl.

Tak til Onsdagssenior klubben der sørger for at alle deltagerne, efter golfrunden og inden præmieoverrækkelsen i klubhuset, kan købe 3 stk. smørrebrød for kr. 50.

Tilmeldingsfristen til Matchen er på fredag, den 20. maj kl 17.00.

 

Prøvemedlemmer 2022 v/Henrik Jacobsen

Vi har i år 45 Prøvemedlemmer, hvoraf 3 er børn, og 16 er deltagere i det særlige program Kvinder & Golf.

Alle er godt i gang med træningen og skal snart ud på banen; i første omgang med en guide, senere alene og i Klub 37.

De vil have bestået en regelprøve og opnået en rimelig teknik inden de får frit slag, men naturligvis vil de spille langsommere og mere usikkert end ”jer gamle”; så giv dem lidt snor og glæd jer over, hvor gode, og hurtige og regelrette I selv er!

Efterskole 2022 v/Henrik Jacobsen

Vi har 24 på Efterskole, som er for dem, der var prøvemedlemmer sidste og forrige år. De får videreudviklet teknikken og holder fast i fællesskabet med klassekammeraterne fra ”grundskolen”.

Juniorer 2022 v/Henrik Jacobsen

Vi har i år 16 børn, juniorer og ungseniorer i gang, og det er længe siden, der har været så mange. De er meget entusiastiske, og hvis energi og talent holder, kan der måske komme en ny Højgaard ud af kuldet.

 

Klub 37+ v/Gitte Sejersen

I klub 37+, vores begynderklub, er vi kommet godt i gang. Vi startede mandag d. 25. april. Vi spiller 9 huller hver gang, – alle spiller fra rød tee. Jeg prøver at lave hold, så to begyndere går med en erfaren spiller. De 3 første gange har vi været fra 12 – 15 begyndere + hjælpere.

Mandag den 2. maj blev der lavet 2 eagles: på hul 2 kom Jørgen Pedersen i hul på 3 slag og på hul 4 kom Henrik Veggerby i hul på 2 slag.

Stor tillykke til dem begge.

 

Kvinder & Golf v/Gitte Veggerby

Kvinder & Golf er i fuld gang og 16 entusiastiske kvinder møder op til hver træning i højt humør og nysgerrige på, hvad dagens træning mon byder på.

Drivingrange, indspilsbanen og putting green er nu blevet introduceret og i denne uge gælder det Par 3 banen, som alle glæder sig meget til.

Det sociale efter hver træning er også i høj kurs, hvor der hver gang bliver hygget, grinet og snakket i selskab med Rosé og lidt spiseligt.

Det er en fornøjelse at konstatere, at der bliver trænet ivrigt mellem de fastlagte træningsdage.

 

Hjemmesiden

Vor hjemmeside er ved at blive overdraget til Jacob Rosendahl, som fremover efter introduktion og øvning, vil klare den løbende opdatering. Dette er tidligere klaret af Kim Hjorth. TAK til Kim Hjorth for det store arbejde med hjemmesiden gennem flere år.

 

Shoppen

Shoppen sælger vore fine røde og blå Abacus poloer med klublogo for kun kr. 299.

 

Banen

Til orientering, så sprøjter greenkeeperne en del i øjeblikket. Men det er ikke sprøjtegift eller fungicider, men vækstfremmer til græsset.

Vi forsøger helt at undgå giftsprøjtning.

 

Brandfare

Banen er meget tør og selv om der nok kommer lidt nedbør i de næste dage, så rækker det ikke langt. Så kære rygere, pas meget på når I ryger på banen.

 

Boldvaskere

Vi er opmærksomme på, at boldvaskerne er defekte m.m. og det beklager vi.

Det er mere end 1 år siden vi bestilte nye boldvaskere, og vi ved endnu ikke, hvornår vi kan forvente at modtage de nye boldvaskere. Tak for jeres tålmodighed.

 

Bestyrelsen

Jette Glargaard

EGC regnskab og noter 2019 – budget 2020

Banebrydende anlægsarbejder

Efter at have lavet 3 nye greens på par 3 banen, en stopvold ved 4. green, et nyt 11. gult teested, en flytning af picnicpladsen på 11. hul og en udvidelse af 12. gult tee, så havde Jacob et par timer til overs inden han skal på ferie/afspadsering. Så kunne vi  lige så godt lave lidt arbejde på 1.hul, nemlig en gen-nembrydning af skrænten foran gult tee, så væsentligt mere at fairway kommer til syne. Det vil især være en fordel for greenfeespillere, som jo ikke alle har en kone stående oppe på rød tee.

Den jord vi fik ud af det, skulle jo nødigt gå til spilde, så den er brugt til at udvide 1. gult tee i højre side, så udsynet til fairway bliver endnu en tak bedre. Samtidig er jorden brugt til at lave en mere glidende, klippe-venlig og ”naturlig” overgang mellem bagenden af 18. green og teestedsskrænten.

For at indikere, at 1. hul drejer til venstre og for at adskille 1. og 18. fairway deroppe i hjørnet, hvor de næsten løber sammen, lægger vi nu ude i semiroughen en fairwaybunker, som også vil sætte lidt kant og farve på det udflydende hjørne. Bunkeren er placeret således, at kun de langt – og skævtslående skal tage sig i agt. Desuden er bunkeren vinklet således, at slagretningen mod green er på langs af bunkeren, hvor den ikke har høje sider.

Med lidt held kan bunkeren også være i vejen for et mere eller mindre tilsigtet besøg på 1. fairway fra 18. tee.

Vinterdvale

De anlægsarbejder vi nu har lavet, skal ligge i råjord vinteren over for at sætte sig. I slutningen af marts, be-gyndelsen af april vil der blive finreguleret, pålagt vækstjord og sået eller lagt rullegræs.
Vi har ikke blå pæle nok til at indhegne arbejdsområderne, så når bolden ligger på bar jord, er den i areal under reparation, og må droppes fri uden straf.

Jacob går på velfortjent ferie og afspadsering fra og med fredag d. 29. november og dukker først op igen ude på banen midt i marts.  Vores nye mand, Frank begynder d. 15. februar, og de første 14 dage arbejder han og Jacob med servicering og klargøring af maskinparken.

I Jacobs fravær bliver der af de frivillige banehjælpere flyttet huller ca. en gang om ugen, revet bunkers, når de trænger og flyttet teestedsmarkeringer, når der er vredet tilstrækkelig meget rundt på golfskoene. Ellers ligger banen brak.

 

Forbedring af greenvandingen

Som forudskikket forbedrer vi med hjælp fra vandingsfirmaet Agrometer vandingen på green 2, 6, 7 og 10 ved at omplacere de nuværende sprinklere og tilføje en ekstra, så vandingen bliver mere jævnt og præcist dækkende.
Arbejdet begynder mandag d. 2. dec. fra morgenstunden og varer i hvert fald tirsdag med. Mens arbejdet pågår vil der på de nævnte huller være en provisorisk ”green”, dvs. flaget/hullet er sat ude på fairway før greenen.
Om bolden skal spilles helt i hul, eller er givet indenfor en putterlængde fra hullet, må man/matchledelsen afklare inden runden. Scoret er ikke tællende til hcpregulering.

 

 

Reparation af stier

Stierne mellem hullerne er mange steder eroderet af de kraftige regnskyl vi har haft i eftersommeren og efteråret. De værste steder er nødtørftigt repareret med sten, for at bremse yderligere erodering fra nye skyl. Men det kan ikke betale sig at gøre mere før vinterens regn, sne og tøbrud er overstået.

Vi har været så heldige at få en donation, som gør det muligt at lave en ordentlig reparation med spær-ringer, stenmel og knust asfalt. Det er et større arbejde, som iværksættes tidligt forår, når bemandingen på banen er fuldtallig. Men vi får nok også brug for nogle frivillige hænder med tilhørende stærke arme.

Spil fra tee på fairway

Der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt man må spille fra en tee på fairway her om vinteren. Det må man sådan set godt, også om sommeren, det bestemmer man selv. Men en runde spillet fra tee er selv-følgelig ikke tællende til hcp-regulering, og hvis man spiller i konkurrence, f.eks. i en KiK, spiller man, spiller alle selvfølgelig på den måde, som matchledelsen har bestemt, f.eks. med lejeforbedring eller fra måtte.

Spiller man fra tee eller fra måtte skåner man banen. Spiller man bolden som den ligger, eller med leje-forbedring er der nogen, der synes det er mere rigtig golf, selvom det er lidt hårdt ved banen, og selvom man kan diskutere, hvor ”rigtig” golfen i det hele taget er om vinteren.

Prøv engang at tage 3 køller under armen, 2 bolde i lommen og en måtte i hånden og gå en runde. Jeg vil vædde en stegt sild på, at man holder varmen, sparer en time og scorer mindst lige så godt, som når man trækker hele orglet med rundt gennem tykt og tyndt, og alligevel kun bruger 3-4 forskellige køller.

 

Baneformanden                                                                                                                                            20.11.19

100 kroners-golf gav nye medlemmer

Nedenstående artikel blev bragt på Golf.dk 13/11.

Golfdage, fyraftensgolf og træningsforløb for 100 kroner. Ebeltoft Golf Club har sat mange skibe i søen for at hente nye medlemmer. Og klubbens bestyrelse er indtil videre ganske godt tilfredse med resultatet.

Akkurat som det er tilfældet i mange andre golfklubber handler det for Ebeltoft Golf Club om at få lokket folk ud i klubben og få dem til at indse, hvor fantastisk golfsporten er. Og i sidste ende få de interesserede til at melde sig ind og blive en del af klublivet.

Derfor har klubben på Djursland taget flere værktøjer i brug i håbet om at øge medlemstallet. Man har afholdt gratis golfdage, hvor klubbens medlemmer har taget interesserede med og frivillige mentorer har hjulpet til, inden dagene blev afsluttet med pølser og dertilhørende væske.

I alt har klubben haft 100 mennesker igennem, og af dem har 62 taget imod et tilbud om at betale 100 kroner for et længere forløb med med træner, gratis bolde og køller stillet til rådighed.

–  Ideen var at i stedet for at køre med én dag, hvorefter folk skulle tage stilling til om de ville spille golf, så ville vi køre et forløb med træner og holdtræning, så vi også fik det sociale tilsnit med og få dem blive en del af klublivet, siger Allan Bante, der er markedsføringsansvarlig og næstformand i Ebeltoft Golf Club.

– Håbet var jo, at de alle sammen var blevet så forgabte i golf, at de ikke kunne se andet i livet, men det kunne de så desværre ikke alle sammen. Vi fik 20 indmeldelser – og det er vi godt tilfredse med i bestyrelsen. Vi er enige om, at en tredjedel er et ganske udmærket resultat, siger Allan Bante.

Nu lyder 20 indmeldelser måske ikke af så meget, men for en klub som Ebeltoft, hvor man inklusive alle medlemstyper har 400 medlemmer, er tallet både ganske fornuftigt – og vigtigt.

– Vi har et højt aldersgennemsnit på 67 år, og det betyder, at der falder nogen fra hvert år. Kigger vi på udviklingen de sidste tre år, kan vi se, at vi skal have 20 nye medlemmer om året bare for at holde status quo, siger Allan Bante og tilføjer, at der i klubben er 29 medlemmer over 80 år – men at der også blandt de nyindmeldte er folk under de 40.

Udover golfdagene og træningsforløbene har klubben også henvendt sig til sponsorer og udvalgte virksomheder i området og givet dem et tilbud om gratis fyraftensgolf hver onsdag aften fra 17-20.

– Vi har taget personlig kontakt til sponsorerne og givet dem tilbuddet, og der er blevet taget enormt godt imod det. På den måde føler virksomhederne også, at de får noget for sponsoratet, siger Allan Bante.

Ebeltoft Golf Club vil også næste år tilbyde et træningsforløb for 100 kroner.

13/11 – 2019 | Henrik Søe

Vinterbane fra og med fredag d. 1. november 2019

Banen er, efter den megen regn, våd og blød og derfor sårbar, og sårene læges ikke nu, hvor græsvæksten er ophørt. Det er især hårdt ved teestederne, når de bliver ”brat af slaget rammet”. Vi går derfor over til Vinterbane fra og med fredag d. 1. november.
Vinterbane betyder, at der spilles som om sommeren, med følgende modifikationer:

Banelukning

Banen kan lukkes i rimfrost, snevejr og kraftigt tøvejr. Det vil ikke altid være praktisk muligt at annoncere en lukning i forvejen, men lukningen vil nok være selvindlysende. En god indikator er, at hunden må ud at tisse alene.

Teesteder

Den gule bane spilles fra de blå teesteder på hullerne: 1-5-10-12-13-14-15-17 og 18. Fra måtter på hullerne: 3-7-16. Fra det gamle teested på hul 2 og fra det normale gule på hul 8. Og fra provisorisk teested foran de normale på hullerne: 4-6-9-11.

Den røde bane spilles fra de sædvanlige teesteder, undtagen hul 9 fra provisorisk teested foran og hul 15 fra måtte.

Fairways

Bolden spilles som den ligger (men tørv lægges tilbage), eller bolden må på fairway  løftes, renses og placeres indenfor en scorekortbredde, men ikke nærmere hullet. Måtte måtte meget gerne bruges, men så er runden ikke tællende til hcp-regulering. Men det kan vel også være lige meget med de scores, der kan præsteres, når man er  iført polarudstyr.

Bunkers og rough

Spilles som om sommeren (men bunker rives)

Greens

Spilles som om sommeren (men nedslagsmærker oprettes)

Course rating, handicapindex, scorekort og handicapregulering

Vinterbanen har Course Rating og Slope, konverteringstabel er ophængt i klubhuset. Handicapindex er uændret. Scorekort er tilpasset vinterbanen og udskrives normalt. Handicaps reguleres på normal vis, dog tæller en runde ikke, hvis der er brugt måtte.

Trolley og buggy

Trolley må bruges, men det henstilles, at man bruger bærebag. (7 køller er alt nok)

Buggies må kun bruges efter tilladelse fra Bestyrelsen; gælder også  gæstespillere.

 

Baneformanden                                                                                                 30.10.2019

Ebelmatch 2019

Ebelmatch 2019 blev gennemført i godt vejr og med super opbakning blandt de 112 spillere fordelt på 28 hold.

Vinder med 116 point blev holdet bestående af Brigitte Kambeck Andersen , Klaus Sunesen , Annette Kambeck Andersen og Mikael Lykke Sørensen. Runner up med 115 point blev Peter Vesterdal, Jesper Madsen , Lars Bisgaard og Lars Hasselstrøm.

På billedet de glade vindere ved Afterparty hos Karens Køkken ⛳️😃

Føtex match

I strålende golfvejr (ingen vind) var 52 deltagere klar til Føtex-matchen, som blev afviklet som Texas scramble.

Føtex var sponsor for gaver til såvel nærmest flaget på alle par 3 huller samt de 3 bedste hold.

Fra vinderholdet ses fra højre:
Erwin Pedersen, Birthe Hansen, Henning Andersen og Ingvard Christensen – Flankeret af matchleder og repræsentant for Føtex, Ole Olesen.

Trænerskifte

Arild Townhill er nu holdt som træner i klubben, og Henrik Jacobsen har overtaget og er klar til at give undervisning, indtil videre på følgende dage:
Tirsdage, Onsdage, Fredage og Søndage.  Se nærmere under menupunktet PRO

Bil på spil ved Pro Am i Ebeltoft

Der var stor deltagelse med 21 hold fredag den 13. sept. 2019, hvor nogle af landets bedste golfspillere gæstede Ebeltoft. Der blev afholdt Pro Am, hvor bl.a. lokale virksomheder og deres golf spillende medarbejdere dystede på hold a 4 mand. En af holdets spillere var en professionel golfspiller.

I godt vejr var turneringen et tilløbsstykke for mange af klubbens medlemmer samt andre af byens borgere. Særligt ved hul 15 var der mange tilskuere, hvor der var opstillet en grill og der kunne vindes en Golf fra Volkswagen i Grenå hvis en spiller lavede hole in one. En af de professionelle spillere kom rigtig tæt på med 2,59 meter, men det var desværre ikke nok til at vinde bilen.

Holdmatchen blev vundet af PNC Montage, som blev repræsenteret af Peter Nørkjær, Brigitte Andersen og Klaus Sunesen, bistået af Pro Knud Storgaard. I den individuelle match blandt Pro’erne var der tæt løb. 3 spillere delte 2 pladsen med 68 slag. Vinder blev dog Pro Martin Ovesen med 67 slag. Hos amatørerne var Poul Svendsen bedst med 35 point i stableford.

 

På billedet ses de glade vindere sammen med Henrik Toft fra Volkswagen i Grenå

Resultater.

Pro.:

1 Martin Ovesen, 67 slag

T2 Thomas Nørret, 68 slag

T2 Mikkel Hjorth, 68 slag

T2 Emil Søgaard, 68slag

5 Knud Storgaard, 71slag

T 6 Christoffer Lange, 72 slag

T 6 Mads Malmmose, 72 slag

 

Amatør:

1 Poul Svendsen, 35 point

2 Lars P. Jørgensen, 32 point

3 Jan Jegstrup Jensen, 32 point

4 Ejvind Frandsen, 32 point

5 Carsten Johansson, 31 point

 

Hold:

1 PNC Montage 1, 104 point

2 Carlsberg, 103 point

3 Beta Care, 102 point

4 Dream Team, 100 point

5 PNC Montage 2, 100 Point

 

Ebeltoft Golf Club ønsker at takke de sponsorer, der med deres sponsorat var med til at gøre turneringen Pro Am d. 13. september 2019 til et vellykket arrangement.

 

Stor tak til:

Volkswagen i Grenå

Restaurant Stockfleth

Carlsberg

Steen KOK

Hos Walther

Dansommer

Søren Rolners Pro Shop

Tina Sonnichsens Galleri

Lyngbygaard Golfklub