Indkaldelse til generalforsamling 2023

Ebeltoft, 15. januar 2023

Hermed indkaldes alle medlemmer i Ebeltoft Golf Club til ordinær generalforsamling tirsdag, den 31. januar 2023, kl. 19.00 i Auditoriet ved Fregatten Jylland.

Dagsorden ifølge klubbens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om klubbens virksomhed i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
  4. Fremlæggelse af budget
  5. Fastsættelse af kontingent i.h.t Betalingsregulativet
  6. Forslag fra bestyrelsen og indkomne forslag fra medlemmerne
  7. Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Vedr. punkt 6: Forslag fra medlemmer må, for at komme til behandling på generalforsamlingen, være bestyrelsens mail: post@ebeltoft-golfclub.dk i hænde senest 8 dage før – dvs. senest mandag, den 23.01.23 kl. 19.00.

Vedr. punkt 7: På valg er Allan Bante som modtager genvalg og Hanne Verdoes, som ikke ønsker at modtage genvalg – derudover skal der vælges en suppleant.

Stemmeret i henhold til vedtægterne. (Et medlem kan max. medbringe 1 stk. fuldmagt)

Regnskab og budget lægges op på klubbens hjemmeside og forslag fra både bestyrelsen og indkomne forslag fra medlemmerne vil være tilgængelig på klubbens hjemmeside fra den 26.01.23

Med venlig hilsen

Ebeltoft Golf Club – bestyrelsen

Måske den hyggeligste bane i hele Danmark❤️